Fiskeliner


Fiskelinen - Kontakten mellem fiskestang og endegrej

Fiskelinen må betragtes som et af de mest essentielle redskaber under det moderne lystfiskeri med fiskestang. Fiskelinen er monteret på fiskehjulets spole og trækkes ud gennem fiskestangens øjne inden fiskeriet påbegyndes. Når linen er trukket ud gennem topøjet, kan enten et stykke endegrej eller en tyndere eller tykkere forfangsline monteres. Linen udgør det dynamiske element i din fiskeenhed, der består af fiskestang, fiskehjul, fiskeline og endegrej. Når der udføres et kast med fiskestangen, flyver linen hurtigt af hjulet. Idet agnet rammer vandet, påbegyndes indspinningen af fiskesnøren. Snøren spinnes typisk ind via forskellige hastigheder og teknikker alt efter, hvad der fiskes efter, hvor der fiskes henne samt hvilken type endegrej der fiskes med. Grundprincippet er dog det samme, nemlig at fiskelinen via rotation på fiskehjulets håndtag trækkes tilbage på fiskehjulets spole. 
 

Når en fisk inhalerer og dermed kroger sig på endegrejet, spiller linen også en vigtig rolle. Forbindelsen mellem fisk og fiskestang er nemlig linen. Der kan i visse situationer, især ved fight af store fisk, være et stort pres på linen, fordi fisken trækker i den ene ende af snøren, mens vi som lystfiskere trækker i den anden ende af snøren. Det er derfor altid en god idé, at investere i en kvalitets line, der kan holde til pres, som en grov fisk vil kunne pålægge snøren. Presset som fiskelinen kan tolerere, inden den knækker, betegnes som linens brudstyrke. Brudstyrken varierer meget fra line til line. Men det er en god idé at tage højde for linens brudstyrke, når du skal erhverve dig en fiskeline. Det gælder nemlig om at anvende en line, der er kraftig nok til, at den ikke knækker, hvis en stor fisk hugger. Ofte er der en tydelig sammenhæng mellem en lines tykkelse og brudstyrke. Desto tykkere linen er, desto højere er linens brudstyrke som regel. Det giver derfor ingen mening, at anvende en tyk fiskesnøre med brudstyrke på 25 kg, hvis du fisker efter bækørreder, der sjældent bliver større end et par kilo, i et lille vandløb. Sådan en line vil sandsynligvis gøre mere skade end gavn, eftersom den nok ender med at skræmme de fisk, du gerne vil fange. Det er derfor vigtigt, at fiskesnørens tykkelse og brudstyrke er proportionelt med den type fiskeri, du dyrker. 


Guide: Hvad er fordelene ved de forskellige fiskeliner?

Helt generelt inddeles fiskeliner til spinnefiskeri i to kategorier, herunder nylonliner og flettede liner. Liner der er fremstillet i nylon, er generelt væsentlig billigere end fletliner. Mange nye lystfiskere anvender liner, der er fremstillet i nylon, eftersom de er lette at kaste, uden der opstår vindknuder eller andre fuglereder på snøren. Til gengæld kaster man ikke nær så langt med en line i nylon, når de sammenlignes med flettede liner. De tynde fletliner glider nemmere af fiskehjulets spole og gennem fiskestangens øjne og kaster dermed markant bedre end en tykkere nylonline med samme brudstyrke. En anden fordel ved flettede liner er, at de ikke er særlige elastiske. Flettede liner giver dig dermed mulighed for at mærke forsigtige fisk nappe til dit agn. Derudover vil fletliner også bidrage med flere effektive modhug, der både øger kronings raten og landings raten. Fletliner er dog ofte relativt dyre. Derudover vil du ved anvendelse af fletliner have større tilbøjelighed til at opleve linekludder og vindknuder. 
 

Få påspolet fiskeline hos os i Jægeren & Lystfiskeren

Hos Jægeren & Lystfiskeren kan du ikke blot købe fiskesnøre. Du kan også få påspolet fiskeline på et nyt såvel som gammelt fiskehjul. Vi hjælper dig gerne med at erstatte en gammel snøre til en ny, så du endnu en gang er gearet til at fiske efter de helt grove fisk. Vi har et dygtigt og erfarent team med mange års kombineret erfaring. De står hver dag klar i butikken med varm kaffe på kanden. Så du er meget velkommen til at aflægge vores fysiske butik i Maren Turis gade et besøg. Alternativt kan du også kontakte os over mail på kontakt@jogl.dk eller give os et kald på nummeret 98 13 94 00 i butikkens åbningstider.