Endegrej

Endegrejet - Fiskeudstyret der lokker, kroger og fanger fisken

Et spinne fiskesæt, der er det mest udbredte blandt danske lystfiskere, indebærer en række essentielle enheder, der tilsammen udgør et funktionelt fiskesæt. Et fuldstændigt fiskesæt udgøres af en spinnestang, et fastspolehjul, line og ikke mindst endegrejet. Endegrejet er det objekt, der fæstnes i enden af linen og kastes ud i vandet. Eksempler på endegrej er spinnere, gennemløbere, små softbaits, blink og predator agn. Det, alt endegrej har tilfælles, er at det skal lokke fisken til at hugge på krogen, der som regel er monteret på selve endeagnet. Når fisken hugger, kroges den på endegrejet, hvorefter det er muligt at fighte og lande fisken, hvis den ikke formår at ryste sig af krogen inden da. 


Guide: Udvælg endegrej til forskellige typer af fiskeri

Valget af endegrej er langt fra vilkårligt. Mange parametre spiller ind, når endeagnet skal udvælges. I dette skriv vil de mest betydningsfulde parametre blive beskrevet. Det allerførste man bør kigge på, når der skal købes nyt endegrej er, hvilken eller hvilke arter man ønsker at fiske efter. Der er eksempelvis stor forskel på at fiske efter bækørreder i små vandløb og havfiskeri efter store torsk og sej. Begge arter har det tilfælles, at de er rovfisk. Dette betyder dog ikke, at samme agn kan anvendes. De allerstørste bækørreder bliver sjældent over 50-60 centimeter i længde og en vægt på 2-3 kilogram, hvorimod store torsk kan opnå den dobbelte længde og en vægt på potentielt 30 kilogram. Dette faktum indikerer, at torsken sandsynligvis jager større fødeemner end en bækørred, hvilket også betyder at der skal anvendes større endegrej, når der fiskes efter torsk sammenlignet med fiskeriet efter bækørreder. Ved bækørrede fiskeriet ville en spinner i størrelsen 1-3, på ganske få gram, være passende, mens endegrej efter torsk typisk vil være pirker på 40-500 gram. Det er derfor vigtigt, at du anskaffer dig noget endegrej, der passer til de fisk, som du ønsker at jagte målrettet. En anden ting du bør have i mente, er de abiotiske forhold på fiskepladsen. Hvis der er en hård modvind på fiskepladsen, kunne det være værd at overveje, om blinket på 10 gram, skal erstattes af et blink på 30 gram, så der kan opnås en længere kastelængde. Ved fiskeriet efter torsk, handler det om, at få agnet ned på bunden, hvor torsken primært opholder sig. Hvis der dyrkes kystnært fiskeri med lav dybde og rolige strømforhold, vil en pirk på 40 gram kunne udføre denne opgave. Men hvis der i stedet fiskes på 70-80 meters vand med meget kraftig strøm, kan det være nødvendigt, at anvende en pirk på 400-500 gram for at placere agnet i samme optimale position.

 

Guide: Udvælg endegrejet, der spiller sammen med det øvrige udstyr

Men det er ikke kun vigtigt, at udvælge endegrej der passer til det fiskeri, du ønsker at dyrke. Det er nemlig også vigtigt, at der er overensstemmelse mellem det udvalgte endegrej og det øvrige fiskegrej du anvender. Det dur eksempelvis ikke at fiske efter gedder med en stor softbait på 70 gram, hvis din stang er anbefalet endegrej på 10-30 gram. Dette vil først og fremmest komme til udtryk ved, at det er yderst svært at fiske med det udvalgte endeagn. I værste fald vil en forkert sammensætning af endegrej og øvrigt fiskegrej kunne medføre ødelagt fiskegrej, eksempelvis en knækket fiskestang. En løsning på beskrevne case, ville være at anvende et mindre softbait på cirka 30 gram. Således anvendes der nemlig et stykke endegrej, der både lever op til grejets krav og passer til de gedder, det ønskes at fiske efter. 

 

I Jægeren & Lystfiskeren kan vi guide dig frem til det rette endegrej

I Jægeren & Lystfiskeren står vi klar til at guide dig frem til det endegrej, der passer til det fiskeri, som du ønsker at dyrke. Du er velkommen i den fysiske butik på Maren Turis gade 6 i centrum af Aalborg eller til at kontakte os over på telefon: 98 13 94 00 eller over mail på kontakt@jogl.dk